Skylanders Trap Team, Swap Force, Giants og superchargers

Det kan være svært at holde styr på alle de forskellige udgaver af Skylanders der findes. Derfor får du i denne artikel en oversigt over de forskellige spil, figurer, hvordan det virker, og hvad du skal købe. Specielt vigtigt så du kommer hjem med en forkert version af spillet.

Men for at tage den fra en ende af findes der til konsollerne følgende:

  • Skylanders Trap Team – De onde, kaldet Kaos har sprængt fængselsmuren i stykker ind til skyflækkerfængslet, og befriet alle slynglerne i Skylands. Spillet går så ud på at de igen skal fanges. I skrivende stund kan du få 56 forskellige figurer til spillet i 10 forskellige klasser. Kan købes her.
  • Skylanders Superchargers – Spillet er det første Skylanders spil med køretøjer. Så du kan køre, flyve, dykke og sejle rundt. Der findes pt. 20 Skylanders til spillet og 20 køretøjer. Der er desuden fuld understøttelse af alle dine tidligere Skylanders figurer. Hele spillet foregår dog ikke i et køretøj, da der også er klassiske Skylanders spil oplevelser. Kan købes her.
  • Skylanders Swap Force – I spillet kan du bruge de forskellige heltes kræfter, og bytte kræfterne mellem figurerne. Som altid går det ud på at redde Skylands fra de onde. Det giver dine figurer flere muligheder for at bringe de rette evner med ind i spillet. Da du selv sætter dem sammen så det virker bedst. Kan købes her.
  • Skylanders Gigants – I Giants udgaven af Skylanders er giganterne for tusinder af år siden blevet forvist til jorden. Men nu truer Kaos igen Skylands, og kun med giganternes hjælp kan du bringe Skylands i sikkerhed.  Kan købes her.
  • Skylanders Spyro’s Adventure – Spillet der startede den stor hittende serie af spil. Det udkom i 2011, med efterfølgende udvidelser.Kaos truer med at ødelægge Skylands, og kun dig og dine figurer kan sikre mod den sikre ødelæggelse.

Alle spillene har det samme til fælles, hvilket er at du spiller igennem alle levels i plottet for at forhindre onde Kaos i at blive herre over Skylands. Til din hjælp er du udstyret med en Portal hvor du kan komme figurer mm. på.

Alt i alt betyder det du har 5 overordnede udgaver af Skylanders som alt efter version kan spilles på Nintendo 2DS, 3DS, Wii, Wii U, Xbox 360, Xbox One, Playstation 3, Playstation 4 og på diverse tablets, med FireOS med Android, eller på Ipad. Det oprindelige Spyro’s adventure kunne desuden spilles på Windows og Mac. Derudover er der ikke mindre end 17 små online spil du kan spille i din browser. Prøv dem her.

Figurer til Skylanders Trap Team & Superchargers

Det er altid spændende at få nye figurer til Skylanders. Men det er også en udgift. figurer kan koste op til ca. 150 kr pr stk. Men heldigvis er der tit tilbud på udvalgte figurer. Så hold øjnene åbne. Det er ikke altid det er nemt at se om de passer præcis til din konsol. Men som udgangspunkt passer alle figurer fra Trap Team til alle de øvrige konsoller. Dvs. har du fundet et sted hvor der ved figuren står passer til Wii U og Playstation 4. Så passer den også til Xbox One versionen.

Du skal til gengæld være opmærksom hvis du køber figurer du vil bruge til ældre versioner af Skylanders spillene, for så er de ikke kompatible. Se FAQ’en i slutningen. Jeg har købt, eller dvs. min søn har købt, de fleste af hans figurer hos Gucca. Klik her og se om de har gode tilbud på figurer, så kan du sortere efter største besparelse.

Chopper

Skylanders Merchandise

Skylanders brandet er efterhånden så populært at du kan få Skylanders på alt fra sengetøj over rygsække til udklædningstøj. Ja, selv cykler, for min søn har en cykel med Skylanders på. Jeg ved på min søns vegne så er disse 3 ting det der står højest på hans ønskeseddel. Det kan være du kunne blive inspireret.

Et par hovedtelefoner med Skylanders logo.

Skylanders headset

 

 

 

 

En rygsæk med Skylanders, selvom jeg nok mener han har nok forskellige.

rygsaek-skylanders

 

 

En plakat til døren på hans værelse, til 39 kr, så helt sikkert et billigt ønske.

plakat skylanders

FAQ – Skylanders, Swap Force, Trap Team, Superchargers, Giants, Spyro’s adventure

Der er ikke noget at sige til at det kan være svært at holde styr på alle figurer og hvad der passer til hvad. Derfor har jeg denne FAQ hvor du forhåbentlig kan få svar på dit spørgsmål. Jeg har taget de spørgsmål jeg selv havde da vi fik Skylanders. Hvis ikke du får svar på dit spørgsmål, så skriv endelig.

Virker alle Skylanders figurer med alle Skylanders spillene ?

Nej, i følge udgiveren, Activision, så understøttes alle figurer ikke af alle spil. Har du ikke allerede købt Skylanders, så er det vigtigt at være opmærksom på dette, så du ikke kommer hjem med et ældre spil hvor de nyere figurer ikke er understøttet. Activision har desuden lavet nedenstående grafik der meget godt viser hvad der understøttes.

kompatabilitet

Hvad bruges figurerne til i Skylanders?

Til spillene får du en portal der sættes til konsollen. På portalen sætter du figurerne, og den valgte figur kan du så spille i spillet. Tænk på det som en avanceret og sjov måde at vælge figur på. Du kan kun spille de figurer i spillet som du har figurer til at sætte på portalen.

Kan jeg tage Skylanders figurer med om til andre og bruge dem der?

Ja, det kan du godt, og det er her det virkelig bliver sjovt. Dog kræver det figurerne er kompatible med spillet. Se grafik længere oppe.

Skal jeg købe alle Skylanders spillene for at følge med?

Nej. Alle spillene kan spilles uden at du skal eje de andre. Forskellige spil og forskellige oplevelser.

Hvilket Skylanders spil skal jeg vælge?

Det er forskellige spil oplevelser, så det er svært at svare nemt på. Men nu prøver vi alligevel. I skrivende stund er det Skylanders Trap Team der ligger øverst på karakter skalaen af Skylanders spillene hos Metacritic. Superchargers udgaven er på trapperne, og Trap Team understøtter alle figurer. Så for ikke at komme i en situation hvor du ikke kan bruge figurer mm. Så anbefaler jeg at du køber enten Skylanders Trap Team eller Skylanders Superchargers.

Hvad kan jeg bruge Skylanders klistermærkerne med koder til?

Køber du en start pakke hvor du får klistermærker med koder på, så kan disse bruges til Ipad/tablet udgaven af Skylanders. Du kan bruge samme kode i begge spil.

Hvor gammel skal man være for at spille Skylanders?

Spillene anbefales i f.eks. BR og Toys R Us til 6-12 årige. Mens udgiveren har fået spillet godkendt med en rating der hedder E10+ af ESRB. Det betyder at spillet skal nydes fra 10 år og op. Skylanders er dog det store hit i SFO og skolen, så min søn har lige fået Skylanders Trap Team til Xbox One. Han er 6 år gammel. Hans søster på 4 synes også det er sjovt. Hun plejer endda ellers ikke rigtig at ville spille, men med lidt hjælp fra storebror så har de haft rigtig hyggelige spil sessioner sammen.

Hvad bruger jeg de samlerkort der var med min Skylanders startpakke?

Du samler på dem.

Kan jeg bruge Skylanders portalerne med alle spil?

Ja, eller det vil sige at den nyeste altid er bagud kompatibel med de ældre spil. På den måde behøver du kun have sat en portal til selvom du ejer flere spil.

Hvilke figurer skal jeg købe til Skylanders?

Alle figurer i Skylanders har en fordel når de bliver brugt sammen med et element. Dvs. at hvis Skylander figuren har et vand symbol nederst, så kan den åbne op til specielle områder i spillet der matcher elementet. Så gør dit barn en tjeneste, kig på hvilke elementer hans nuværende figurer har, og køb figurer i de kategorier han ikke allerede har. Det vil give mest spil glæde for pengene. Hvis alle elementer allerede ejes, så køb den som du synes ser mest sej ud.  =)

faktioner

 

Der er alt for mange Skylanders figurer at vælge mellem, hvad gør jeg?

Jeg forstår godt du bliver forvirret, for der er rigtig mange at vælge mellem. Har du kun en start pakke, så læs afsnittet ovenover.

Her er en liste over de forskellige typer figurer.

  • Core characters – De almindelige figurer du kan købe de fleste steder.
  • Lightcore – Figurer der lyser når du kommer dem på portalen.
  • Giants – Gigant figurer der er større end de normale figurer.
  • Minis – Mini sidekick figurer.
  • SWAP Force – Figurer hvor top og bund af figuren kan skiftes ud.
  • Trap Team – Lidt større figurer med krystal våben.
  • SuperChargers – Skylanders der passer med et specielt køretøj i Skylanders SuperChargers.
  • Rare/Limited Edition – Skylanders figurer der er lavet i begrænsede mængder og kan være sværere at finde end almindelige Skylanders. De limited editions der er frigivet indtil nu er:
    • Unusual or alternate colors
    • Dark Edition
    • Eon’s Elite
    • Snow Flocked
    • Glow-in-the-dark
    • Gold/Silver
    • Legendary
    • Sparkly
    • Stone

Gør Skylanders figurerne noget bestemt?

Ja, de er lavet med en microchip inden i der gemmer levels, hvor mange penge, hvad der er samlet sammen og alle de specielle kræfter der er tjent i spillet. Det betyder at hvis du tager din figur med hjem til en anden, så har du det hele med direkte i figuren. Det er da smart. Det betyder også at jo længere du spiller, jo mere unik bliver figuren.

Hvor kan man købe Skylanders figurer?

F.eks. hos Gucca.dk, men næsten alle legetøjsbutikker har dem.